Viser opslag med etiketten hjælp. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjælp. Vis alle opslag

onsdag den 17. april 2013

Alt det der med garn



Alt det der med forskelligt garn kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i. Især hvis man er nybegynder ind i hæklingens eller strikningens verden, eller for den sags skyld alt andet hvor man bruger garn.
Jeg selv har trådt mine første skridt efter temmelig mange års pause eller hvad man skal kalde det efter at man i sin barndom lige lærte de grundlæggende teknikker og så aldrig kom videre der fra.
Min fascination af hækling kom pludselig som lyn fra en klar himmel og jeg fik hurtigt hevet min datter med på bølgen. Jeg hoppede straks på YouTube (selvfølgelig) og fandt ud af at de danske hækle-videoer ikke var henvendt til mig - men der i mod var de amerikanske og australske videoer lige min smag. Især en enkelt kvinde har fanget mit hjerte og hun hedder Clare. Jeg har skrevet om hende tidligere og jeg har fået tilladelse til at oversætte hendes opskrifter til dansk så længe jeg naturligvis linker direkte til hendes hjemmesider og/eller videoer.
Der bruges i disse videoer ofte beskrivelse af hvilket slags garn der hækles med og hvilken slags hæklenål m.m. De amerikanske beskrivelser af garn kan godt, på mig i hvert fald, virke forvirrende i forhold til hvad man læser på de danske banderoler omkring garnet i vores butikker i Danmark. 
Hvordan finder man ud af hvad man skal bruge og hvad der er bedst til det man nu gerne vil hækle eller strikke ??? 
Ja jeg må prøve mig frem. Det var min mulighed. Selvfølgelig er nogle ting enkelte nok at finde ud af - selv for en nybegynder - men det er naturligvis ikke alle der bare kan finde ud af hvad man skal bruge og hvad man ikke skal bruge.

Jeg har fundet nogle beskrivelser af garn som jeg gerne vil dele med jer derude. Måske kan bare én af jer bruge det til noget, og så er min mission fuldført.

De oplysninger jeg har fundet handler om garntyperne og hvad de kan/bruges til. 
Min anbefaling er at rådføre dig med en som har med garn at gøre, spørge i din garnbutik, spørge veninder der også har hæklet eller strikket i mange år, lån bøger på biblioteket. Det kan godt betale sig så man ikke får spildt penge på garn man så ikke får brugt.

Noget af dette som du læser her er min/mine egne meninger og oplevelser. Andet er dokumenterede oplysninger fra pålidelig kilde. Jeg ville aldrig bare finde på noget som jeg ikke havde hold i.

Er du begynder ??? 

Så prøv at købe dig et nøgle bomuldsgarn eller et nøgle acrylgarn og forsøg dig lidt frem indtil du kan de mest basale teknikker. 

På Facebook findes der efterhånden adskillige grupper du kan melde dig ind i og få hjælp af medsøstre der har erfaring på både det ene og det andet område. Mangler du hjælp til en opskrift eller til hvilket garn du skal bruge, så sidder der altid en derude der kan og vil hjælpe. Det er et forum hvor man deler sin passion og det har stor betydning når man står alene med sin nylig fundne hobby. Har man endelig fundet sig en passion skal man sørme da også holde den i live og gerne udvikle den med tiden. 
Hvad du så ellers har lyst til at hækle hen ad vejen - eller for den sags skyld strikke - så skal du nok finde din "hylde". Giv dig god tid og udforsk forskellige sider på internettet, i bøger, blade osv. 

  1. Alpakagarn er spundet af sydamerikanske lamaers uld. Alpakagarn er meget blødt og varmt.
  2. Angoragarn er spundet af uld fra angorakaniner. angorakaninen stammer formenglig fra ankara i Tyrkiet. angoragarn er meget dunet, blødt og særdeles varmt. Da det er kortfibret og filter meget let, skal det vaskes uhyre forsigtigt i koldt vand.
  3. Blandingsgarn er mest bestående af flere slags fibre. F.eks. kan sokkegarn bestå af 80% uld og 20 % nylon. En anden almindelig blandingstype er 50% bomuld og 50% acryl. Den føles som bomuld, men farven og elastisiteten bibeholdes pga. akrylen.
  4. Bomuldsgarn er garn spundet af plantefibre fra bomuldsplantens frøkapsler. Bomuldsgarn er meget anvendeligt, især til sommerbluser.
  5. Bouclégarn er garn der er spundet, så der er små løkker eller krøller i selve garnet.
  6. Chenillegarn har luv som velour. Det kan være spundet af bomuld, silke eller kunstige fibre.
  7. Denimgarn er bomuldsgarn der er indigofarvet. I vask falmer denim smukt, og det bør vaskes for sig eller sammen med andet denim, da det afgiver farve.
  8. Effektgarn Hver sæson har sine effektgarner. Det er afvekslende at arbejde med disse garner, og resultaterne kan blive både festlige og spændende. Effektgarner er tit dyre, men man kan - som navnet antyder - nøjes med at bruge dem som effekt. Ofte er blot en enkelt pind nok til at give en spændende virkning. Effektgarner kan indeholde mange forskellige materialer, f.eks. polyester, nylon, papir og lyrex, foruden uld, bomuld og andre mere almindelige ingredienser.
  9. Flamégarn er garn, spundet af en ujævn uld- eller bomuldstråd og en eller flere tynde hårdt tvundne tråde. Strikkede eller hæklede arbejder af flamé får en ujævn og levende flade.
  10. Frottégarn er garn overvejende bestående af bomuld. Garnet er spundet af bomuld. Garnet er spundet så det kommer til at ligne et frottéhåndklæde, når det er strikket. 


Det var så lige første fase. Hvis du ikke har lagt mærke til det, så er disse første 10 slags garn efter alfabetisk orden - så vi er altså nået til F i alfabetet. 

Mere følger senere. Jeg tror denne "smøre" her var nok for denne omgang hvis du skal orke at læse det hele gennem. 

Tak fordi du læse med så langt - og jeg vil da blive glad for bemærkninger, kommentarer, ris og ros eller bare et lille "hej" :)

Glædelig hækling <3

onsdag den 20. marts 2013

Jeg er glad .....


Denne skønne kvinde Clare er et vidunder inden i hæklingens verden. Clare er australier og laver videoer på Youtube hvor hun instruerer og laver mønstre man kan følge HELT GRATIS.
Clare har været min mentor her i min anden fase af hæklingens verden. Jeg har hæklet for nok 100 år siden (med modifikationer) men fik pludselig lysten igen. Jeg søgte (naturligvis) Youtube og Clare var den første der dukkede op. Forståeligt nok - da hun jo har viewers over hele verden. Folk lovpriser hendes videoer og det samme gør jeg.
Jeg har nu fået lov til at oversætte hendes mønstre og lægge dem her på min blog mod at jeg naturligvis linker til hendes blog og hendes videoer i samme moment - og husker at fortælle at mønstrene er hendes. 

Hendes facebook side kan du komme ind og se her 
husk at klikke "synes godt om".

Du finder hendes blog her : http://claresaddictedtoyarn.blogspot.com/

Jeg er stolt af at få lov til at oversætte og vil gøre det i takt med at jeg har overskud og tid - men i mellemtiden så kig jer omkring på hendes sider og videoer - men pas på - du bliver afhængig :)

***********************************************************************
I will translate this post so that Clare has the possibility to read what I wrote in danish :

This lovely woman Clare is a wonder in the world of crocheting. Clare lives in Australia and makes crochet patterns and videos on YouTube where she leads you through the patterns in a way that everyone all over the world can understand and follow without any problems.
Clare has been my mentor since my new beginning in crocheting again after many years without a crochet hook in my hand. 
When I first searched Youtube for help Clares video was the first to pop up and lucky me :) 
People all over the world praise her videos and share their own work which they have made with her patterns.

Now I have been given the permission to translate some of her patterns in to danish and I am looking forward to share them with you all.

Please be aware that the patterns are Clares and you can se them on her blog and her facebook page and of course on Youtube where she has her own channel.

Use the links here below to se and follow her - and 

THANK YOU SO MUCH FOR BEING IN MY LIFE CLARE <3






torsdag den 14. marts 2013

DIY - Lav dit eget klippekort





Har du brug for en sjov og anderledes gave idé men er fuldstændig idé forladt ???

Her er hjemmesiden med den ultimative og mest nemme gave du kan lave i et "ruf".

Klik på linket her - og bare udfyld .. så er du godt på vej.


torsdag den 7. marts 2013

Del din mening og tjen på det


*


Som medlem af YouGov Panelet modtager du spørgeundersøgelser via e-mail. Det er sjovt at deltage, og du bliver belønnet for din mening. Du er også med til at præge debatten om alt fra politik, samfund, produkter og virksomheder til kærlighed og parforhold.
YouGov er et anerkendt analyseinstitut med kontorer i hele verden. YouGov er engelsk og betyder “du bestemmer”. Og din mening er fundamentet for YouGov Panelet, som 40.000 danskere i dag er en del af.



Her har du mulighed for at dele din mening og samtidig tjene point ved at deltage i spørgeundersøgelser. En nem måde at tjene lidt ekstra.

Klik på dette link og gå ind og tilmeld dig. Det tager kun få minutter og så er du i gang. 

Go for it folkens :)

http://denmark.yougov.com/go.aspx?id=6304a820-fe0d-4062-9800-1f01564f26b3


torsdag den 28. februar 2013

Lær at hækle Krokodille mønster


Hvis du ikke har noget problem med at lytte til engelsk/amerikanske videoer har Mikey her en fremragende video om at lære at hækle Krokodille mønster. 
Selvom du ikke helt forstår sproget synes jeg den illustrerer fint hvordan mønsteret hækles alligevel. 

Dette mønster kan hækles i praktisk talt hvilket som helst garn og du vil få nogle lækre sjaler, halstørklæder eller andet når du hækler med dette mønster. 

Mønsteret kan også bruges som pynt på hjemmestøvler, tasker, puder m.m. så det er bare kreativiteten der skal udfordres. 

Når du først HAR fanget idéen så kører det bare derud af og så kan du lave alverdens flotte ting og sager.

Rigtig god fornøjelse :)






tirsdag den 26. februar 2013

Rammende foredrag i X-it foreningen


  Et rammende foredrag fyldte min aften 

X-it foreningen i Nykøbing Falster er et værested oprettet med henblik på mennesker der er kommet ud af et misbrug af den ene eller den anden art. Et sted hvor der er forståelse og empati for den enkeltes situation uden at man dermed behøver at forklare sig. 
Et initiativ taget på baggrund af enkelte personers erfaring med manglende steder at gå hen når først man står der - alene - efter en vellykket behandling og man nu skal starte helt forfra i livet igen.

Jette Christensen som var en af tovtrækkerne til at starte X-it i Nykøbing F. holdt i aften foredrag i X-it foreningens genbrugsbutik nr. 2 i Lindholmcenterets gamle banklokaler. Her er der indrettet en super dejlig og hyggelig café hvor der kan købes kaffe, te, sodavand og kage.



Jette er en skøn kvinde på kun snart 60 år. Jette har været clean i 4 år nu hvilket er FANTASTISK. 

Jette har valgt at dele sine oplevelser med os andre i form af at hun har haft en artikel i vores lokalsprøjter, været i radioen og nu er hun startet med at afholde foredrag hvor hun fortæller åbent om det at være barn af misbrugere, selv at blive misbruger, behandlinger, folks fordømmende ord, blikke, tanker, følelser eller manglen på samme, for til sidst at slutte af med en succeshistorie om at have været clean i 4 år og nu have et værdigt liv med indhold, kærlighed til livet, følelser, et hjem, penge på kontoen og mad i køleskabet.
En så gribende fortælling at man sidder med tårer i øjnene og virkelig lever sig med ind i hendes liv og næsten kan mærke lidt af den smerte hun har gennemgået - for at mærke den fuldstændig kommer man aldrig til medmindre man helt selv har været der.

Jette har i dag viet sit liv til at gøre en indsats og række en hånd ud og prøve at hjælpe andre i samme situation. At starte et liv forfra når man har været i en "sideløbende verden" uden følelser, tanker eller omsorg. Hvor eneste mål hver dag var at skaffe penge til nye stoffer. Det er slet slet ikke nemt. Her mener Jette at det danske samfund mangler nogle støttepersoner der simpelthen står klar når folk bliver udskrevet fra den ene eller anden behandling. Et menneske der står der til at hjælpe på vej, få styr på livet og de simple ting en misbruger ikke har brugt energi på. Det at få et sted at bo igen. At få mad. At komme i bad. At finde tilbage til familie og finde et nyt netværk. Det kan være utrolig hårdt og meget svært for mennesker der bare står der helt alene efter en behandling eller indlæggelse af længere varighed. En udskrivelse til intethed. Hvem kan klare dette alene??? Nej - det er vist de færreste.

Jeg har den dybeste respekt for Jette Christensen. Det at hun i dag står og fortæller åbent om et liv under miserable forhold og det at forhutle sig gennem tilværelsen. At finde "hjem" til livet igen. Det kræver godt nok mod. Det mod har Jette og jeg synes at hun fortjener et stående bifald. Det bifald får du i hvert fald af mig Jette <3

Tak for en indholdsrig og gribende aften. Gid du må række rigtig langt ud i rækkerne så der er nogen der forstår hvor stort behovet er for hjælp.

tirsdag den 12. februar 2013

Hækle- og strikkeordbog



Jeg var lige sååå heldig at finde en fantastisk "hækle- og strikke ordbog" lavet af Louise Dalkær Møller. 

Her er forklaringer på de forskellige masker både på engelsk, amerikansk, svensk og tysk. Det er jo guld værd når man - som jeg - henter mange opskrifter rundt omkring på nettet for at printe ud og gemme i mappen til senere inspiration, og samtidig for at lave noget lækkert til juleindsamlingen af kreative håndlavede ting til julehjælpen 2013. 

Så klik på linket "hækle- og strikke ordbog" - så kommer du direkte ind til siden hos Louise. 

Se gerne mere om den indsamling på min blog i fanerne i siden på forsiden. 

Du er også velkommen i Facebook gruppen her http://www.facebook.com/groups/496510730399380/

Så nu er det bare at downloade opskrifter som aldrig før - for nu har Louise lavet det super nemt for os alle sammen <3 Tak Louise - den skal printes og i min hæklemappe <3