Jeg vil da gerne lige slå et slag for vores lokale KÆMPE marked nede på Lolland. Døllefjelde Musse marked. For Døllefjelde Musse ligger på Lolland tæt ved Sakskøbing og Nysted.
En årlig tilbagevendende begivenhed der tiltrækker folk fra hele landet. Jeg tror ikke det er overdrevet når jeg siger (!) at det er et af Danmarks største markeder. Rekordstore besøgstal - og hundredevis af stande med al mulig og umulig guf og godter. Kram og kræs, gods og guld, stil og stof, lort og lagkage, sjov og skæg, ja alt hvad du kan tænke dig når du søger en underholdende dag eller aften. Kæmpe boder med Danmarks største pølser - en af de årlige tilbagevendende begivenheder (det at spise sådan en kæmpe) som man absolut må prøve - men som aldrig helt lykkes.
Tivoliland sørger for underholdning i form af radiobiler, lykkehjul, luftpuder, karruseller osv osv. Alt det som der bare SKAL være på sådan et kæmpe marked.
Der ud over er der jo den musikalske underholdning der absolut heller ikke står tilbage for nogen eller noget.
Infernal
Dodo & the Dodos
Sussi & Leo
På Slaget 12
Discofil
Alphabeat
Jo jo - her er ikke sparet på noget og jeg tror nok at "vi" fra 80´erne vil prise disse musiske indslag <3
Skulle du være blevet nysgerrig og ønsker at se og høre mere om dette kæmpe underholdningsindslag i St. Bededagsferien - kan du se meget mere om selve arrangementet og de forskellige indslag ved at klikker lige HER
Jeg skal i hvert fald en tur til Lolland og tjekke musikken ud - og drømme mig tilbage til de glade 80´ere :)
Ses vi????
