torsdag den 21. november 2013

Julegave idé? Verdens nemmeste hæklede sutsko


 Er du ikke den store professionelle hækler endnu - men har lyst til at lave nogle super lækre sutsko - så er her en meget enkel opskrift ALLE kan følge og lave på ingen tid. 
Måske en julegave til mor, far, mormor, morfar, lillesøster, lillebror eller veninde? Eller måske bare selvforkælelse?

Let the show go on :

Jeg har brugt en garnblanding 20% alpaca 40% uld 40% acryl og en 5 mm hæklenål samt en garn nål til at hæfte ender og sy næsen sammen på skoen, og et målebånd.

Garnet kan du finde lige her 

Det forudsætter at du kan hækle almindelige luftmasker, kædemasker og halve stangmasker i denne opskrift.

Prøv dig frem med almindelige fastmasker - bare sørg for at dit firkantede hæklede stykke er langt nok til at nå omkring en fod. 

Denne sko vil passe en fod størrelse 15 cm (en barnesko) men du kan lave den så den passer nøjagtig den længde fod du har brug for. 

1) Jeg har lavet 20 luftmasker + 2 luftmasker til at vende med (ialt 22 luftmasker)

2) Så har jeg hæklet 10 omgange halve stangmasker i bageste maskeled så det danner en rib-effekt :




3) Herefter folder jeg det sammen på langs og hækler så toppen sammen (øverst til højre i billedet) ca 5 cm - den ende vil være næsen af skoen. :



Herunder ses skoen fra oven nu hvor "næsen" er hæklet sammen med kædemasker



4) Så hækler jeg hælen sammen i enden ligeledes med kædemasker ( du kan også vælge at sy hvis du hellere vil det) :


Så skal du bare have lukket næsen på skoen :


5) Tag din garn nål og træk en snor igennem ved at ri lidt store sting op og ned mellem maskerne : 


Når du har riet hele vejen rundt - strammer du garnet og hullet lukkes til - bind så garnet sammen med et par knuder og klip snoren.




Din sko er faktisk færdig nu :) 



Jeg har valgt at lave en lille kant på skoen. Du kan også vælge at lave den helt neutral - eller lave små blomster til næserne på skoene - lave flere farvede kanter .. vær kreativ :)





Simpelt - hurtig og ikke mindst nemt for alle - også begyndere.

Rigtig god fornøjelse :)












tirsdag den 19. november 2013

Jeg er blevet afhængig !!!


Måske nogle af jer husker dette billede ???

JEG VAR DEN HELDIGE VINDER !!!!!!

Det var fuldstændig fantastisk og jeg fik den faktisk allerede 4 dage efter jeg blev udnævnt som vinder så det var temmelig hurtig ekspedition fra firmaet Kaffekapslen.

Jeg deltog i konkurrencen hos www.blogaboutmia.com og havde da nok ikke drømt om at jeg skulle være så heldig - men det var jeg !!!

Kassen kom med fragtmanden og jeg var ikke mange minutter om at få pakket ud. Den skulle jo prøves af.


Beklager de lidt ringe billeder (støv på linsen tror jeg). Men her er vidunderet. Ikke nok med det - så fulgte der 3 pakker Tassimo smagsvarianter OG en pakke småkager med i kassen.




Tror nok sønnike var mest glad for at der var kakao kapsler med men jeg har nu smagt alle 3 varianter og de smager skønt. Jeg er mest forfalden til Carte Noire kaffen og kakaoen - men skal helt klart have prøvet mange af de andre af også. 
www.kaffekapslen.dk har et helt fantastisk udvalg og jeg har handlet der et par gange så kender servicen som jeg slet ikke kan klage over.

I får lige et foto af min allerførste kop (af mange efterfølgende) 


Ovenstående er Nestlé kakao drik og hold da helt k... hvor smager den bare skønt.

Jeg vil endnu en gang sige tak til Mia for en fantastisk blog og skøn konkurrence og jeg vil helt sikkert få glæde af denne skønne maskine - tro mig - jeg har tømt de 2 æsker allerede (!)

Så jo .. man kan godt kalde mig afhængig nu .. af lækre kaffesmage og også lige en kakao ... det næste jeg skal have er chai te latte .. det er noget jeg kan lide også :)

OBS!!! Dette indlæg er IKKE sponsoreret.

Tak for kaffe siger jeg bare !!!!






fredag den 15. november 2013

Hæklede sutsko med sål - så nemt er det


Hæklede sutsko med såler af filt 

Det skal du bruge :

1 ark A4 str filt i ønsket farve
en saks
1 synål (hvis du ønsker at sy dem fast)
dine hæklede sutsko

1) når du har hæklet sålen på din sutsko kan du allerede her klippe dine såler - så gør klar med filt og saks - og eventuelt en tusch til at tegne sålen op med.



2) klip sålen ud - læg den på sålen du har hæklet og pas eventuelt størrelsen til hvis du har klippet lidt for stort. 


3) Når du har hæklet dine sutsko færdig - kan du enten sy - lime - eller bare lægge sålerne i dine sutsko og der er nu mere hold i skoen. 


Pynt gerne med dit eget mærke hvis du har sådan et - eller broder modtagerens navn på filten - der er masser af muligheder og det er meget enkelt og nemt. 



Sæt i gang - og rigtig god fornøjelse :)