Forår på vej ...yaiiiii

Så passerede vi 1. marts 2014 og foråret er officielt på vej. I haven blomstrer de små erantis og vintergækker og det er simpelthen mit startskud på året. Jeg elsker bare denne tid på året hvor foråret viser sine små tegn og de små knopper er på vej. I min have er påskeliljerne også på vej op af jorden. De er ca 6-7 cm oppe. Det er de sikkert også mange andre steder men i guder hvor det gør mig glad. Foråret er bare så meget velkommen hvert eneste år.
Jeg har også en magnolia i min have og når den får knopper så er jeg helt oppe at ringe. Tja - det er de små ting i livet der gør mig glad nu om dage. Bare vent til I andre når min alder :D Ja ja okay - så gammel er jeg altså heller ikke. Er da kun 45. Det er jo ingen alder. Men jo ældre man bliver - jo mere værdsætter man bare de der ting der for unge mennesker nok ikke betyder helt det samme.
Tiden går stærkt og der er meget at se til. Som hjemmestuderende kan man nyde de lyse timer på en helt anden måde og så bruge de mørke på at lave lektier og læse. Det er jo næsten en luksus tilværelse. Det passer mig rigtig godt.
Jeg er blevet fjernstuderende. Ville gerne lige opdatere "harddisken" lidt i stedet for at gå og lave ikke så meget teoretisk arbejde når man er sygemeldt på kontanthjælp. Jeg kan studere når jeg har det fint nok og behøver ikke at skulle ud af døren og være på en skole til en bestemt tid. Det er rigtig dejligt når man til tider døjer med helbredet og det begrænser én i sine udfoldelser.
Min datter har nu været i Vietnam 19 dage. Tiden går ufattelig hurtigt. Hun har det godt og har oplevet rigtig meget allerede. Hun har sendt nogle fantastiske billeder af ting hun har set og steder hun har besøgt. Jeg er slet slet ikke misundelig. Så utrolig smukke steder så langt væk. Så billigt at spise på fine restauranter og køre i taxa. Man kan jo leve som en baron på en SU derude. Hvem der bare var der ;)

Jeg har stadig min julehjælp indsamling kørende - som jeg også havde hele 2013. Hvis du har lyst til at høre/læse mere om hvad det handler om - så synes jeg du skal klikke ind på min facebook side og melde dig ind. Jeg indsamler håndlavede/hjemmelavede kreative ting til julehjælp og i 2013 var det en stor succes. Jeg fik rigtig mange donationer fra så mange dejlige mennesker i hele landet.
Her er et foto af min uddeling d. 15. december 2013 i Caféen i Genbrugsbørsen Lindholmcenteret i Nykøbing Falster. Genbrugsbørsen var så venlige at lade mig låne deres café den dag til min uddeling og har endda sagt at jeg er meget velkommen igen i år 2014. Det er jo skønt at få tilkendegivelser om at det var dejligt - hyggeligt - rart - hjertevarmt osv osv. Det var en kæmpe tilfredsstillelse at få lov at dele ud af så mange skønne ting og sager og se de glade ansigter og modtage alle de kram og knus som tak for at julen i 2013 blev en lille smule sjovere. Det - alt sammen - med så mange dejlige menneskers hjælp over hele landet der uden omsvøb bare sendte løs af ting de havde siddet og lavet - det være sig både strik, sy, hækle, male, osv. Mange ting til selv at være kreativ blev også doneret så der var mange rundt omkring der kunne være mere kreative den jul. Er det dog ikke bare skønt?????

Hvis du vil hjælpe mig med at hjælpe andre - så klik lige her på linket :

https://www.facebook.com/groups/496510730399380/

Og kender du nogen der sidder og laver noget håndarbejde/håndværk - så fortæl dem gerne om min julehjælp indsamling. Man behøver ikke sende en hel kasse eller mange ting - bare én ting hjælper .. Se disse billeder herunder ... er det ikke fantastisk??!!!

Selvom det nok ikke er jul du lige tænker på nu hvor foråret er på vej - så er det alligevel vigtigt at vi har det i baghovedet. Så mange mennesker rundt omkring i vores land har ikke den fornødne hjælp til at kunne give gaver juleaften. Den aften som vi alle ser frem til - både børn og voksne - som værende den aften hvor vi skal hygge os og afslutte året på en fantastisk og hyggelig måde. Sådan er det bare ikke for alle. Men - på denne måde her - vil vi alle kunne række en hånd ud og give måske bare nogle få familier - en lidt bedre jul i år. Vil du hjælpe mig????

Til slut vil jeg fortælle at jeg er glad for at du læser med her på min side. Kig dig lidt omkring. Der ligger nogle gode links og fortællinger på siden. 

Tak fordi du kiggede med så langt .. og husk .. kig lige ind i min julehjælp. Måske er det dig der har brug for hjælpen <3

Så kom dagen vi har ventet på

Dagen i dag d. 12. februar 2014 er en dag jeg sent vil glemme.

Dagen i dag skulle være den dag hvor min datter med to store pakkede kufferter og en rygsæk på ryggen tog afsted på sit livs rejse mod Vietnam.
Vi har været spændte og muntre omkring den kæmpe oplevelse der skulle komme for dagen i dag. Der har også været timer og minutter hvor tvivlen har været oppe og vende. Et kæmpe skridt for min datter Michelle i en alder af 22 år. Vi har altid været meget tæt knyttede da vores familie er meget begrænset. I den forbindelse har vi naturligvis også delt alt - både godt og mindre godt gennem livet.
Min datter har været der for mig gennem mine svære stunder med smerter og dage hvor jeg ikke er mobil fysisk. Hun har altid stået parat til at hjælpe og har brugt sig selv nok mere end hun burde og skulle.
Nu fik hun muligheden via en veninde at komme væk fra Danmark. Komme væk fra nogle øv-oplevelser i familien. Komme væk fra den byrde som hun bærer rundt på der indeholder samvittighed og ønsket om at behage og være der for sin mor konstant.
Jeg har selv skubbet bag på for at opmuntre hende og få hende overbevist om at det var den helt rigtige beslutning. Hun skal ud og opleve verden. Se det nye. Være fri og uafhængig. Og det var så i dag det skulle ske.

Her sidder vi i toget meget tidligt i morges .. 5.44 fra Nykøbing F. og spiser morgenmad og drikker cappucino. De sidste status opdateringer skulle lige afsted til Facebook.

Morgenen gik fint og vi nåede alt hvad vi skulle. Men nervøsiteten var at spore på Michelle allerede for et par dage siden. Det - tanken om at skulle flyve - var overvældende. Skrækken og angsten fyldte meget i hende. Nervøsiteten om hun nu kunne finde ud af det når hun skulle mellemlande i Frankfurt. Finde den rigtige terminal. Komme med det rigtige fly. Den lange flyvetur på ialt 15 timer. Så da vi lander i Kastrup Lufthavn i morges kl. 7.45 var Michelle dårlig. Utilpas. Meget varm i kinderne og måtte på toilettet et par gange. Angsten havde meldt sit indtog. Så jeg måtte være stærk og berolige hende. Hun tog også hanke i sig selv og tog sig selv i nakken. Men svært - det var det godt nok. Hun skal være væk i 6-12 måneder hvis tingene går efter plan og ønske.
Man kan jo aldrig vide hvad der sker derude. Går det godt? Er det som hun ønskede det? Kan hun lide at være der? Bliver savnet for stort? Alle de mange ting der sker i et følelses register spiller jo ind for hvert enkelt menneske.

Jeg ønsker og håber at Michelle får sit livs oplevelse. Får oplevet så mange fantastiske ting. Får set de smukkeste steder. Får oplevet friheden og en ny verden og en ny kultur.

Her er lige et par billeder hun sendte på mobilen efter hun havde fløjet den første tur fra Kastrup til Frankfurt. Jeg fortalte hende at det smukke hun skulle være opmærksom på var når man fløj oppe over skyerne. Hun var heldig at få en plads ved vinduet så hun kunne fotografere det.

Michelles veninde og venindens kæreste står klar og henter hende i lufthavnen når hun lander. En stor familie står klar og venter på hende og glæder sig til at møde hende.
Så uanset om turen varer en måned - 3 måneder - 6 eller 12 eller måske endda flere - så er det bare en oplevelse hun kan bruge resten af sit liv.

Hvis du vil følge med i Michelles liv i Vietnam så kan du klikke over på hendes blog som hun har lavet præcis til dette formål - og du kan følge hende på hendes youtube kanal hvor hun vil dele videoer.

http://www.spuurinvietnam.blogspot.dk/

http://www.youtube.com/channel/UCdighg000ei8Ijq66twR8Iw

Lov mig at du lægger en sød kommentar når du har læst eller set en video. En respons på at du har set det hun deler og jeg ved det varmer hendes hjerte rigtig meget. 

Langt indlæg som fylder meget i mit hjerte her. Jeg skal undvære min datter i meget lang tid og det kan mærkes. Især når man har været enlig mor i så mange år som jeg har. Så knytter man sig tæt. 

Jeg bruger nok dette - at skrive på bloggen her - som en form for terapi. Det håber jeg I vil dele med mig og støtte op om. Det er også meget stort for mig at hun har taget det skridt at tage afsted og bo 12.000 km væk fra mor. Vi kan ikke bare lige...... !!! - så hjælp og støt og bak op hvis du har lyst <3 

Tak fordi du læste med så langt her - det gør mig glad.

Glæde og angst på samme tid

Kan man andet end at komme med et dybt suk ????? Så meget skønhed på én gang. Tjek lige her også :

Grunden til mine billeder her fra Vietnam er at min datter Michelle er på vej der ud d. 12. Februar 2014. 

Et kæmpe stort skridt for hende - men sørme også for mig som mor. 

Når man har været vant til at have hende lige i nærheden i 22 år og kunne snakke med hende, være med hende, trøste hende, skændes med hende, shoppe med hende, sove sammen, tage på ture, opleve sorger og glæder på alle tider af døgnet, så er det noget af en omvæltning for os alle sammen i familien. MEN for pokker hvor jeg under hende sådan en fantastisk oplevelse som vil sætte spor og glæde i hende resten af hendes liv. 

I vores familie er det kæmpe stort. Det er så stort fordi jeg aldrig selv har haft chancen for at komme ud og opleve den store verden. Derfor har jeg også skubbet på og opmuntret hende til den helt store guldmedalje så hun ikke skulle skifte mening. Det er virkelig en oplevelse for livet hun får sig der og hun har om nogen fortjent det. Hun har altid stået ved min side i tykt og tyndt. Hun har hjulpet mig i svære tider med dårligt helbred og har klaret mange af de praktiske ting for mig. Hun tager dog afsted med et gran af dårlig samvittighed over at efterlade os andre herhjemme ... MEN MEN MEN det har jeg forbudt hende at have. Det er selvfølgelig hjertevarmt at hun føler sådan - men det skal absolut ikke tage glæden fra hende nu hvor hun har købt sin billet, pakket kufferter, søgt om visum, fundet et hus i Ho Chi Minh City - også kendt som Saigon - sammen med en dansk veninde der allerede er bosat der. Jeg ved der står en hel vietnamesisk familie og tager mod min datter og vil med glæde vise hende hele landets smukkeste steder og muligheder.

Jeg kan ikke lade være med at dele nogle flere billeder - jeg er selv fuldstændig fortabt i hvor smukt der er.

Der er både luksus og primitiv levestandard men et folkefærd der absolut ikke lever efter danske normer som jantelov m.m. En kultur der burde opleves af alle verdens mennesker og derved lære at værdsætte det man har i alle henseender.

Et kig fra oven 

En kæmpe stor by 12.000 km væk fra mor .. det er altså stort. Det er modigt og det er fantastisk .. intet mindre.

Jeg er så glad på min datters vegne - og hun har i forbindelse med sin afrejse lavet en blog udelukkende til dette formål - samtidig med at hun har lavet en YouTube channel hvor hun også vil lægge videoer ind. Det er helt sikkert et par steder der er værd at følge med i. Måske for en masse andre unge mennesker der har lyst til at prøve at komme afsted til et fantastisk dejligt land. Måske til dig der undersøger mulighederne for din næste sommerferie. 

Der er mange steder at besøge når du kommer til Vietnam. Blandt andet mange flotte museer. Her er et link til en side hvor du kan finde Highlights i Vietnam - altså shopping steder, restauranter, markeder, museer, o.m.m.

http://www.lonelyplanet.com/vietnam/ho-chi-minh-city

Jeg vil til slut her lægge de to links til min datter Michelles blog og YouTube channel så du kan følge med i hendes rejse, oplevelser og ture.

http://www.spuurinvietnam.blogspot.dk/

http://www.youtube.com/channel/UCdighg000ei8Ijq66twR8Iw

Der står selvfølgelig ikke så meget endnu da rejsen endnu ikke er påbegyndt - men husk at klikke dig på som abonnent på YouTube så du får opdateringer om nye videoer. 

Del meget gerne dette oplæg hvis du kender nogen der kunne være interesseret i at høre mere om hvordan det er at skulle rejse, bo og leve i Vietnam.

Tak fordi du læste med - dette indlæg er et indlæg der ligger mig meget på hjerte i disse dage.