mandag den 3. februar 2014

Glæde og angst på samme tid


Kan man andet end at komme med et dybt suk ????? Så meget skønhed på én gang. Tjek lige her også :



Grunden til mine billeder her fra Vietnam er at min datter Michelle er på vej der ud d. 12. Februar 2014. 
Et kæmpe stort skridt for hende - men sørme også for mig som mor. 
Når man har været vant til at have hende lige i nærheden i 22 år og kunne snakke med hende, være med hende, trøste hende, skændes med hende, shoppe med hende, sove sammen, tage på ture, opleve sorger og glæder på alle tider af døgnet, så er det noget af en omvæltning for os alle sammen i familien. MEN for pokker hvor jeg under hende sådan en fantastisk oplevelse som vil sætte spor og glæde i hende resten af hendes liv. 
I vores familie er det kæmpe stort. Det er så stort fordi jeg aldrig selv har haft chancen for at komme ud og opleve den store verden. Derfor har jeg også skubbet på og opmuntret hende til den helt store guldmedalje så hun ikke skulle skifte mening. Det er virkelig en oplevelse for livet hun får sig der og hun har om nogen fortjent det. Hun har altid stået ved min side i tykt og tyndt. Hun har hjulpet mig i svære tider med dårligt helbred og har klaret mange af de praktiske ting for mig. Hun tager dog afsted med et gran af dårlig samvittighed over at efterlade os andre herhjemme ... MEN MEN MEN det har jeg forbudt hende at have. Det er selvfølgelig hjertevarmt at hun føler sådan - men det skal absolut ikke tage glæden fra hende nu hvor hun har købt sin billet, pakket kufferter, søgt om visum, fundet et hus i Ho Chi Minh City - også kendt som Saigon - sammen med en dansk veninde der allerede er bosat der. Jeg ved der står en hel vietnamesisk familie og tager mod min datter og vil med glæde vise hende hele landets smukkeste steder og muligheder.

Jeg kan ikke lade være med at dele nogle flere billeder - jeg er selv fuldstændig fortabt i hvor smukt der er.



Der er både luksus og primitiv levestandard men et folkefærd der absolut ikke lever efter danske normer som jantelov m.m. En kultur der burde opleves af alle verdens mennesker og derved lære at værdsætte det man har i alle henseender.

Et kig fra oven 


En kæmpe stor by 12.000 km væk fra mor .. det er altså stort. Det er modigt og det er fantastisk .. intet mindre.




Jeg er så glad på min datters vegne - og hun har i forbindelse med sin afrejse lavet en blog udelukkende til dette formål - samtidig med at hun har lavet en YouTube channel hvor hun også vil lægge videoer ind. Det er helt sikkert et par steder der er værd at følge med i. Måske for en masse andre unge mennesker der har lyst til at prøve at komme afsted til et fantastisk dejligt land. Måske til dig der undersøger mulighederne for din næste sommerferie. 


Der er mange steder at besøge når du kommer til Vietnam. Blandt andet mange flotte museer. Her er et link til en side hvor du kan finde Highlights i Vietnam - altså shopping steder, restauranter, markeder, museer, o.m.m.


Jeg vil til slut her lægge de to links til min datter Michelles blog og YouTube channel så du kan følge med i hendes rejse, oplevelser og ture.



Der står selvfølgelig ikke så meget endnu da rejsen endnu ikke er påbegyndt - men husk at klikke dig på som abonnent på YouTube så du får opdateringer om nye videoer. 

Del meget gerne dette oplæg hvis du kender nogen der kunne være interesseret i at høre mere om hvordan det er at skulle rejse, bo og leve i Vietnam.

Tak fordi du læste med - dette indlæg er et indlæg der ligger mig meget på hjerte i disse dage.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar