mandag den 3. december 2012

Mig som ikke-ryger

Som ikke ryger nu på 18. måned må jeg sige at det nok er den bedste beslutning jeg har taget i rigtig mange år.

I maj måned 2011 var jeg løbet tør for cigaretter. Min (kloge) datter ville hente hvad som helst til sin mor - men ikke cigaretter. Hun er 20 år (nu næsten 21). Hun ville ikke være delagtig i min alt for tidlige død af cigaretterne.. kloge kloge datter min <3

Jeg havde derfor kun et valg - det var at tage mine e-cigaretter i brug som jeg havde fået via et firma der tidligere gerne ville bruge mig som ambassadør. Så jeg måtte ryge på damp i stedet for. 

Dette har jeg dog aldrig fortrudt - og har nu dampet i 18 måneder. Jeg holdt dog en pause og røg (desværre) rigtige cigaretter i en periode på godt og vel 2 måneder. Lidt et eksperiment for at se om det havde indflydelse på min sygdom. Jeg mærkede (ambivalent følelse) en lille forbedring - men tog dog alligevel beslutningen om at gå tilbage til min damp igen. Jeg vil helst ikke lide af flere sygdomme end højest nødvendigt... vel?!

Jeg synes dog at de originale E-cigaretter er en smule maskuline - men da jeg for nylig opdagede en "kollega" som oven i købet bor i samme by - sælge nogle nye smarte og feminint designede E-cigaretter var jeg jo ikke længe om at få investeret i sådan en smuk sag. Hvis man kan kalde en E-cigaret for en smuk sag - men bedøm selv her:


Den har et smukt designet batteri med pastelfarver og jeg bliver altså kigget efter når jeg - som den eneste på en restaurant - sidder og damper .. for det må jeg nemlig gerne :) Jeg vælger at tro at folk synes at "den er da egentlig ret smart" :) Det synes jeg da selv - når nu jeg skal sidde med en E-cigaret .. så må det da gerne være lidt feminint at se på .... næsten som de gamle cigaret rør i 1920´erne og 1930´erne :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar