søndag den 20. juli 2014

Long time no see

Puha det er varmt for tiden. Man kan næsten intet foretage sig uden at sveden hagler af én. Jeg elsker sol og sommer - men bare én dag om ugen må det gerne regne og være gråvejr. Bare så man lige får et pusterum. 

Heldigvis bor jeg tæt på vandet (Marielyst) så det er jo ikke noget problem at få sol - sommer og strand. Jeg bor dog også temmelig praktisk med stort hus og dejlig stor have - men den kræver jo også en del så det er ikke altid at der er tid og overskud til at tage til stranden. 

Det er næsten lige før det er køligere og mere behageligt at sidde indendørs - i hvert fald lige for tiden når det er så varmt uden for. 

Men nu skal man jo ikke klage over dejligt vejr vel?! - Den kolde vinter kan tids nok komme og så begynder det at koste penge igen mht varme og brænde.

Jeg nyder livet - jeg elsker livet. Jeg vil ikke beklage mig. Jeg er bare en af den slags mennesker der ikke kan døje for meget varme. 

Nåh - her den anden dag gjorde jeg jo et godt køb synes jeg. Det vil jeg da gerne vise jer her. 









Lokalt har vi en rigtig god genbrugsbutik der hedder Genbrugsbørsen - som for nylig har lavet et antikvariat udelukkende med bøger, blade, cd´er, dvd´er og spil og alt i denne kategori. 
Nysgerrig som jeg er skulle jeg jo lige se om de havde noget håndarbejde-relateret. 
Det første jeg fandt var 3 års Alt om håndarbejde - ialt 35 blade - 1998 - 1999 og 2000. Pr stk 1 kr. 

Derefter fandt jeg de fantastiske bøger til henholdsvis 10 og 15 kr stk. Samlet ville jeg så betale 100 kroner for det hele (jeg rundede lidt op for bladene). Da jeg så skulle betale siger den søde dame ... :"jamen der er jo lige én ting ekstra - vi har 50% på alt i dag!" - Altså - jeg måtte betale 50 kroner for alt dette !!!!! 

Mønsterarkene i håndarbejdsbladene har aldrig været taget ud af bladene.

Den store gule Borgen mønsterbog har ALDRIG været åbnet - mønsterarkene har aldrig været brugt. Jeg har lige googlet den og fandt ud af at den i ny udgave (samme indhold) koster 399,95 kr !!!! 

De andre bøger ligger også i priser fra 150 kroner ca. så jeg tror da lige at jeg har gjort en rigtig god handel. 

Nu har jeg så lidt at tage mig til når det bliver koldt og efterår og vinter igen. Bare at sidde og kigge i blade og bøger er inspirerende for mig. 

Jeg er glad!!!!  Det var en god handel jeg lige lavede der ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar