Julehjælp - en fremstrakt hånd - find min gruppe på Facebook ved at klikke lige HER
Sidste år i januar valgte jeg at oprette en gruppe på Facebook med formål at indsamle hjemmelavede / kreative ting til julehjælp 2013.
Det blev en stor succes og rigtig mange meldte sig på banen og sendte dejlige pakker med hjemmelavede ting. Der var strikket - hæklet - syet - filtet - malet - modelleret - kreeret smykker osv osv. Rigtig mange dejlige gaver blev sponseret - samt materialer til selv at fremstille kreative ting.
Mit ønske var at fremme den tendens med at være mere kreativ igen. At give kreativitet væk. At lære vores børn at det ikke behøver være så dyre gaver til jul eller for den sags skyld til fødselsdage.
Vi har længe levet i en krise i Danmark. Rigtig mange familier har bare ikke råd til at give julegaver eller kalendergaver - fødselsdags gaver til alle klassens børn (børnefødselsdage) eller for den sags skyld familie fødselsdage.
Jeg delte ud d. 15. december personligt - samtidig med at der blev sendt nogle rigtig gode store pakker rundt til forskellige enlige forældre rundt omkring i landet.
Dette vil jeg også gerne gøre i år og jeg har fået nogle enkelte donationer - men slet ikke noget i nærheden af sidste år. Og det er lidt øv - for jeg tror at der er nogen der sidder og "venter" på min/vores hjælp igen i år. Der er nok ikke ændret så meget i folks status - slet ikke efter den nye kontanthjælps reform som kom til efter.
Vil du - eller kender du nogen der vil - hjælpe??
Strikker du?
Hækler du?
Maler du?
Syr du?
Filter du?
Modellerer du?
Laver du smykker?
Har du garn, stof, tråd, pinde, nåle osv?
Kender du nogen der sidder og "nørkler" med noget håndarbejde og som gerne vil donere en enkelt eller måske flere dele? Så vil jeg blive rigtig rigtig glad.
Så kan jeg nemlig hjælpe nogle familier igen i år til jul. Med DIN/JERES hjælp.
Skriv til mig på mail til : jusp@hotmail.dk
Hjælp mig med at hjælpe andre igen.
Du må meget gerne dele mit indlæg på din blog eller fortælle om det rundt omkring. Måske arbejder du et sted hvor der er andre der kender nogen der kan hjælpe? En SFO hvor børnene kunne hjælpe med gaver til andre børn. En plejecenter hvor de ældre kunne lave lidt kreativt og på den måde hjælpe.
Mulighederne er mange så længe vi bare deler budskabet.
Vil du ikke være sød at hjælpe??
De kærligste hilsner
June
Ingen kommentarer:
Send en kommentar