lørdag den 14. juni 2014

Jeg er da egentlig ret glad for den .......



Jeg investerede for nogle måneder siden i denne Addi Express strikke maskine og fik da også afprøvet den med rimelig succes. 
Desværre fik den lov at stå stille igen. Den kræver lidt bordplads og egentlig et lidt specielt bord for at fungere helt optimalt. Så jeg skal lige i Harald "skrald" og købe mig dette bord :
Bordet koster kun 128 kroner.
Grunden til at det skal være dette bord er nemlig, når man strikker vil det man strikker dreje med rundt og blive længere og længere ned i midten. Dette vil derfor være en god idé at man har et bord der har en bordplade der kan skilles ad på midten som dette arbejdsbord. Derefter skal jeg bare have en plade liggende på tværstængerne under bordet og så en salat-slynge skål. 
Hmmm.. tænker du .. hvad skal du med den salatskål???? ja - den kan jo dreje rundt og vil derfor dreje med rundt når jeg arbejder med min addi express som manøvreres med drejehåndtag i siden.

Den maskine jeg har hjemme er den store kingsize maskine med 46 nåle på. "Om lidt" vil jeg også have den lille maskine med 22 nåle på 



Den er bestilt og vil ankomme snart. Den er købt i Tyskland. Det er naturligvis for at spare en masse penge at jeg har købt dem der. I Danmark koster den store maskine ca. 1300 kroner - men i Tyskland kan den altså købes for omkring 800 kroner inklusive fragten. Det er da også en slags penge at spare. Og jeg vil absolut ikke gå på kompromis med maskinen. Der findes mange efterligninger derude men de er slet ikke så holdbare som Addi maskinerne. Så lige så snart jeg har fået min den lille hjem - så kan jeg gå i gang med at lave baby huer - benvarmere og andet sjovt.
Der er mange muligheder og jeg skal stadig udforske for at finde dem. Men når man først er i gang så kan man ikke stoppe igen. Man kan jo strikke 370 omgange på den store maskine på under en time. Det er jo til at tage at føle på. En hue og et halstørklæde på halvanden time !!!!

Her er lidt af det jeg har syslet med :

Ovenstående var noget af det første jeg eksperimenterede med. Et langt halsrør lagt dobbelt. 


Her har jeg brugt et selvstribende garn  - kun som eksperiment har jeg strikket et fladt stykke i stedet for et rør. Det bliver ca. 40 cm bredt alt efter hvilken slags garn jeg bruger.


Her har jeg gang i at strikke med baby acryl. Det bliver så blødt og lækkert og blev hurtigt til disse to nedenstående huer - en enkelt lags og en dobbelt. Jeg foretrækker naturligvis den dobbelte da der er mere struktur i den.


Så blev det ellers til halstørklæde :






370 omgange blev det til og 4 nøgler master alpaca = dejligt lækkert halstørklæde. Nu mangler jeg bare lige min pompom maker (den til at lave duller) så jeg kan få duller på i enderne på halstørklædet.

Jeg kan anbefale dig at gå på youtube hvis du vil se videoer om hvordan man bruger Addi maskinen. Det er super simpelt. Noget jeg kan anbefale på det kraftigste er hvis du kender en der måske ikke kan bruge sine hænder til at hækle eller strikke mere - måske på grund af synet - gigt eller andet sygdom. De kan sagtens bruge denne strikkemaskine. Måske det var en idé til plejehjemmet eller alderdomshjemmet så de ældre kunne få noget nyt at tage sig til. Vi ved jo nok at de ældre har håndværket med i rygsækken og det er dem vi skal ære ved at give det videre til vores børn. For nogen er det måske helt opløftende at kunne bruge sine hænder til noget kreativt igen selvom synet eller helbredet har svigtet på de gamle dage. Tænk over det. Måske kan du give idéen videre og redde en ældre dame eller herres dag.

Jeg er i hvert fald meget glad for min maskine og glæder mig vildt til dens "lillesøster" kommer.. forhåbentlig inden for den næste uges tid.





7 kommentarer:

  1. Wauw!
    Jeg må indrømme at jeg har savlet "lidt" over den maskine der :-)
    På et tidspunkt vil jeg osse eje en.
    Der skal jo være pengene til det først.
    Og så selvfølgelig finde ud af hvor jeg kan få den købt.
    Du laver rigtigt mange flotte ting :-D
    Jeg er allerede godt igang med at samle sammen til julehjælpen.
    Jeg har en del ting liggende som jeg ikke kommer af med, men er alt for fint til at smide ud.
    Så det bliver en god jul for nogen andre i år osse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jenny
      Jeg kan godt forstå at du savler over den maskine - den er altså også fænomenal :)
      Husk - som jeg skriver - at købe den i Tyskland så du sparer penge. Jeg skal da nok give dig et link så du kan købe den til den gode pris der så ligger mellem 5-700 kroner lavere end i Danmark.
      Det lyder rigtig dejligt at du er i gang med at samle til julehjælpen. Det glæder mig rigtig meget kan du tro. Det har stået lidt stille indtil nu så jeg må i gang med at råbe folk lidt op.
      Mange knus og en dejlig sommer til dig
      June

      Slet
  2. Hej hvor er den lækker jeg har kikke lidt på den her hjemme men pyha den er dyr :(
    Er du sød at sende et link til tysk side
    Takker

    SvarSlet
  3. Hej hvor er den lækker jeg har kikke lidt på den her hjemme men pyha den er dyr :(
    Er du sød at sende et link til tysk side
    Takker

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja den er lækker og dejlig nem at have med at gøre. Her er linket direkte til den tyske side du kan købe den på - jeg fik min i løbet af 6 dage da jeg bestilte og til næsten det halve af hvad de koster i dk.
      Rigtig god fornøjelse med det :) Hilsen June
      http://www.neocreo.com/Stricken-und-Haekeln/Stricknadeln/addi-Express-Kingsize-Strickmaschine.html?sid=8bf5e8e95cf77fc51d5a7cee61b6d742

      Slet
  4. man behøver ikke et specielt bord, man kan bare rulle det færdige sammen ind i midten, så kan man bare strikke løs. jeg har selv en og har på en weegend strikket 10 huer. NU er der færdige gaver til pakkespillet og andre små gaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det finder man ud af hen ad vejen hvad der er nemmest 😊

      Slet