mandag den 2. september 2013

Hækl din egen Spuur Spot hætte-hue/scoodie uden de store kundskaber


Modellen jeg har hæklet er lavet i mini-format for at illustrere enkeltheden i at lave denne hættehue/scoodie :)

1) Mål omkredsen på hvor stor du vil have hals-delen og slå det antal luftmasker svarende dertil, luk til en ring med en kædemaske i 1. luftmaske - pas på ikke at dreje kæden så den snor sig.

2) Hækl nu enten fastmasker eller stangmasker rundt og slut hver omgang med at lukke med en kædemaske i 1. maske på omgangen og lav så 1 luftmaske (ved fastmasker) eller 2 luftmasker (ved stangmasker) for at komme til næste runde.

3) Når hals-delen måler den højde du vil have (ca 25 cm eller mere) hækler du nu videre som du hele tiden har gjort - men UDEN  at lukke af for omgangen. 
*Her stopper du - laver 1 - eller 2 - luftmasker - vender arbejdet - og hækler retur igen*.  Gentag fra * til * indtil hætten er høj nok til dit hoved. 

Nu lukker du toppen af hætten med kædemasker og klipper snoren - og din hættehue/scoodie er nu færdig.

Se illustrationerne på billederne herunder (bemærk de er lavet i miniformat)

Du er velkommen til at printe opskriften ud og bruge den til dig selv. Du må IKKE sælge opskriften videre men du må gerne sælge dine ting du har lavet efter opskriften. Du må også gerne linke tilbage til min opskrift - det vil jeg da blive glad for.

God arbejdslyst :)

Lav km den længde du skal bruge og form til en ring

Hækl nu til den har den højde du ønsker - ca 25-30 cm eller mere

Hækl nu stadig rundt men stop og luk IKKE af for omgangen - men vend med 1(2) lm

Hækl nu til hætten er høj nok til dit hoved

luk toppen af med kædemasker

din scoodie /hættehue er færdig - klip snoren og hæft ender med en garn nål.





Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar