onsdag den 24. april 2013

Døllefjelde Musse Marked 2013


Jeg vil da gerne lige slå et slag for vores lokale KÆMPE marked nede på Lolland. Døllefjelde Musse marked.  For Døllefjelde Musse ligger på Lolland tæt ved Sakskøbing og Nysted. 
En årlig tilbagevendende begivenhed der tiltrækker folk fra hele landet. Jeg tror ikke det er overdrevet når jeg siger (!) at det er et af Danmarks største markeder. Rekordstore besøgstal - og hundredevis af stande med al mulig og umulig guf og godter. Kram og kræs, gods og guld, stil og stof, lort og lagkage, sjov og skæg, ja alt hvad du kan tænke dig når du søger en underholdende dag eller aften. Kæmpe boder med Danmarks største pølser - en af de årlige tilbagevendende begivenheder (det at spise sådan en kæmpe) som man absolut må prøve - men som aldrig helt lykkes. 
Tivoliland sørger for underholdning i form af radiobiler, lykkehjul, luftpuder, karruseller osv osv. Alt det som der bare SKAL være på sådan et kæmpe marked.

Der ud over er der jo den musikalske underholdning der absolut heller ikke står tilbage for nogen eller noget. 

Infernal
Dodo & the Dodos
Sussi & Leo
På Slaget 12
Discofil
Alphabeat

Jo jo - her er ikke sparet på noget og jeg tror nok at "vi" fra 80´erne vil prise disse musiske indslag <3

Skulle du være blevet nysgerrig og ønsker at se og høre mere om dette kæmpe underholdningsindslag i St. Bededagsferien - kan du se meget mere om selve arrangementet og de forskellige indslag ved at klikker lige HER

Jeg skal i hvert fald en tur til Lolland og tjekke musikken ud - og drømme mig tilbage til de glade 80´ere :) 

Ses vi????




2 kommentarer:

  1. Har i mange år haft stand på Dølle, men har sagt det fra i år, syntes desværre det har udviklet sig til en festival for de helt unge som drikker så meget at de skal afhentes ambulancen... Og dagsgæsterne ved virkelig ikke hvad det vil sige at gå på loppemarked, hvis man siger en pris over 50 kr så er de ved at få et hjerteslag. Og når man som kræmmer står derned ja 2 kr hvergang man skal på wc, og når man kommer for at stille op må man ikke køre der og der og ikke pakere der og der. Så nej tak til dølle... Men på Sørby mangle ja der vil de gerne gøre noget for kræmmerne. og der er det ikke musikken der er det alt afgørene.... Det største marked Vorrebasse herhjemme formår at gøre alt det som dølle ikke kan. nemlig at holde fest og kræmmer fra hinanden.... de kunne virkelig lære noget fra dem.

    SvarSlet
  2. Hej Louise

    ja jeg vil godt give dig ret i at det har udviklet sig til noget mere festival end et decideret kræmmermarked som det oprindeligt var. Eller helt korrekt - Døllefjelde Musse Heste- og Kræmmermarked. Det med dyrene er også kommet i mindretal. De boder med alt muligt "kinesergøgl" fylder også i gadebilledet - men jeg er nu stadig vild med stemningen og den gode musik der tilbydes. Naturligvis er det ikke fedt at se alle de ekstremt unge mennesker der drikker en del for meget osv osv. Men man kan altid finde for og mod for disse markeder. Det er jo en pengemaskine - og ikke meget andet.
    I år er min søgen dog på andre ting end de forgangne år så jeg håber at finde nogle kreativ-stande der kan friste mig lidt :)

    SvarSlet