lørdag den 4. oktober 2014

Julehjælp - En fremstrakt hånd


Jeg sender en appel til dig der læser dette indlæg.

Jeg har siden januar 2013 haft en privat julehjælp indsamling via Facebook og bloggen her. Princippet er at indsamle hjemmelavede/håndlavede kreative ting til julehjælp. Det gik super super godt i 2013 - og det satser jeg på det også gør her i 2014. Det jeg søger her igennem er at du måske vil hjælpe mig med at hjælpe andre gennem julen.

Mange mennesker sidder nu og tænker og spekulerer over hvordan de skal komme gennem julen med julegaver. Her er det at du og jeg kommer ind i billedet. Personligt sidder jeg også og hækler, syr og strikker ting til julehjælpen - men det er langt fra nok. Derfor spørger jeg nu dig om du måske vil hjælpe med at donere - bare en enkelt - eller måske flere - ting til julegaver.

Så sidder du og strikker, hækler, syr, modellerer, laver smykker eller noget helt andet - og vil hjælpe med bare en enkelt ting - så vil jeg være dig dybt taknemmelig.

Jeg får via min Facebook side rigtig mange ansøgninger og det er ikke alle jeg kan tilgodese. Men jo flere der vil hjælpe mig - jo flere kan vi i fællesskab hjælpe gennem julen.

Du kan komme direkte til min julehjælp gruppe ved at klikke på dette link :



Du kan i gruppen se billeder af alle donationer - både fra 2013 - og fra i år 2014. Alle donationer bliver lagt ind i gruppen med navnet på giveren så alle kan se hvad der er doneret. 

Dette er ikke en organisation - men et privat initiativ jeg har taget. Jeg har altid selv kæmpet mig gennem julen og har ikke haft mange penge at gøre med. Alene mor med 3 børn og mange munde at mætte samt gaver både til forældre - bedsteforældre - og søskende imellem. Det kan være noget af en udfordring og det er svært at søge om hjælp. 
Derfor har jeg stiftet denne julehjælp indsamling - og gruppen har p.t. 775 medlemmer. Mange er donorer af gaver - andre er dem der gerne vil søge om julegaver.

Så - jeg takker dig på forhånd - og håber at du vil dele mit budskab og min appel. Jeg håber virkelig at der er mange der vil hjælpe mig med at hjælpe andre. 

Du må også meget gerne dele mit opslag på google+ - det kan måske også hjælpe med at finde flere der vil hjælpe mig.

Tak fordi du læste med så langt her 

June

Ingen kommentarer:

Send en kommentar