mandag den 3. marts 2014

Forår på vej ...yaiiiii


Så passerede vi 1. marts 2014 og foråret er officielt på vej. I haven blomstrer de små erantis og vintergækker og det er simpelthen mit startskud på året. Jeg elsker bare denne tid på året hvor foråret viser sine små tegn og de små knopper er på vej. I min have er påskeliljerne også på vej op af jorden. De er ca 6-7 cm oppe. Det er de sikkert også mange andre steder men i guder hvor det gør mig glad. Foråret er bare så meget velkommen hvert eneste år.
Jeg har også en magnolia i min have og når den får knopper så er jeg helt oppe at ringe. Tja - det er de små ting i livet der gør mig glad nu om dage. Bare vent til I andre når min alder :D Ja ja okay - så gammel er jeg altså heller ikke. Er da kun 45. Det er jo ingen alder. Men jo ældre man bliver - jo mere værdsætter man bare de der ting der for unge mennesker nok ikke betyder helt det samme.
Tiden går stærkt og der er meget at se til. Som hjemmestuderende kan man nyde de lyse timer på en helt anden måde og så bruge de mørke på at lave lektier og læse. Det er jo næsten en luksus tilværelse. Det passer mig rigtig godt.
Jeg er blevet fjernstuderende. Ville gerne lige opdatere "harddisken" lidt i stedet for at gå og lave ikke så meget teoretisk arbejde når man er sygemeldt på kontanthjælp. Jeg kan studere når jeg har det fint nok og behøver ikke at skulle ud af døren og være på en skole til en bestemt tid. Det er rigtig dejligt når man til tider døjer med helbredet og det begrænser én i sine udfoldelser.
Min datter har nu været i Vietnam 19 dage. Tiden går ufattelig hurtigt. Hun har det godt og har oplevet rigtig meget allerede. Hun har sendt nogle fantastiske billeder af ting hun har set og steder hun har besøgt. Jeg er slet slet ikke misundelig. Så utrolig smukke steder så langt væk. Så billigt at spise på fine restauranter og køre i taxa. Man kan jo leve som en baron på en SU derude. Hvem der bare var der ;)

Jeg har stadig min julehjælp indsamling kørende - som jeg også havde hele 2013. Hvis du har lyst til at høre/læse mere om hvad det handler om - så synes jeg du skal klikke ind på min facebook side og melde dig ind. Jeg indsamler håndlavede/hjemmelavede kreative ting til julehjælp og i 2013 var det en stor succes. Jeg fik rigtig mange donationer fra så mange dejlige mennesker i hele landet.
Her er et foto af min uddeling d. 15. december 2013 i Caféen i Genbrugsbørsen Lindholmcenteret i Nykøbing Falster. Genbrugsbørsen var så venlige at lade mig låne deres café den dag til min uddeling og har endda sagt at jeg er meget velkommen igen i år 2014. Det er jo skønt at få tilkendegivelser om at det var dejligt - hyggeligt - rart - hjertevarmt osv osv. Det var en kæmpe tilfredsstillelse at få lov at dele ud af så mange skønne ting og sager og se de glade ansigter og modtage alle de kram og knus som tak for at julen i 2013 blev en lille smule sjovere. Det - alt sammen - med så mange dejlige menneskers hjælp over hele landet der uden omsvøb bare sendte løs af ting de havde siddet og lavet - det være sig både strik, sy, hækle, male, osv. Mange ting til selv at være kreativ blev også doneret så der var mange rundt omkring der kunne være mere kreative den jul. Er det dog ikke bare skønt?????


Hvis du vil hjælpe mig med at hjælpe andre - så klik lige her på linket :


Og kender du nogen der sidder og laver noget håndarbejde/håndværk - så fortæl dem gerne om min julehjælp indsamling. Man behøver ikke sende en hel kasse eller mange ting - bare én ting hjælper .. Se disse billeder herunder ... er det ikke fantastisk??!!!


Selvom det nok ikke er jul du lige tænker på nu hvor foråret er på vej - så er det alligevel vigtigt at vi har det i baghovedet. Så mange mennesker rundt omkring i vores land har ikke den fornødne hjælp til at kunne give gaver juleaften. Den aften som vi alle ser frem til - både børn og voksne - som værende den aften hvor vi skal hygge os og afslutte året på en fantastisk og hyggelig måde. Sådan er det bare ikke for alle. Men - på denne måde her - vil vi alle kunne række en hånd ud og give måske bare nogle få familier - en lidt bedre jul i år. Vil du hjælpe mig????

Til slut vil jeg fortælle at jeg er glad for at du læser med her på min side. Kig dig lidt omkring. Der ligger nogle gode links og fortællinger på siden. 

Tak fordi du kiggede med så langt .. og husk .. kig lige ind i min julehjælp. Måske er det dig der har brug for hjælpen <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar