mandag den 1. april 2013

Et hyggeligt alternativ

*Som lovet længere nede i dette indlæg lægger jeg hermed billeder ind af det færdige resultat. En lille halsedisse til min julehjælp :)






Jeg har hæklet meget den sidste tid og det kan godt mærkes i håndled og arm .. desværre :( .. ergo må jeg holde en lille pause (på en dags tid) men det kreative må ikke på pause .. hvad gør man så??? 

Jo jo - man finder jo strikkeringene frem og får sat i gang her i stedet for. Nu har jeg det sådan at jeg ELSKER alt hvad der er strikket og hæklet - men jeg har aldrig rigtig siddet med strikkepindene så meget som med hæklenålen. Jeg har dog stadig planer om at få strikket noget - sådan rigtigt strikket med rigtige strikkepinde !!!! 

Men indtil det kommer over mig for alvor - så har jeg fundet denne gyldne middelvej. 





Jeg skal nok lægge billede ind af det færdige resultat. Det gode ved dette er at det ikke slider så meget på hænderne eller armene. 

Skulle du have fået lyst til at finde ud af lidt mere omkring strikkeringe er der masser af muligheder på youtube og på de forskellige hobbysider. Jeg har fundet en videoserie på youtube som er rigtig god for hobby-entusiaster. 



Når du er kommet ind og kan se videoen - vil der være flere andre i samme genre du kan kigge på og finde inspiration. Der findes mange engelske og amerikanske videoer. Du kan sagtens følge med i dem - også selvom du ikke helt forstår hvad de siger - da det jo er fremgangsmåden du skal/kan følge i videoen. Så lad dig ikke skræmme af de udenlandske videoer.

Denne video er fra Panduro Hobby som har lavet flere med Quick Knit som disse strikkeringe hedder.

Jeg har lavet et par "begynderfejl" - men det tager jeg let på og lærer af det til næste projekt.

Husk blot at der skal bruges kraftigt/tykt garn - eller du skal bruge dobbelt garn.

Jeg skal i hvert fald have lavet flere ting med mit Quick Knit som faktisk har ligget stille i et års tid (host host) men sådan nogle ting spiser jo ikke brød og der skal jo være en inspiration til at gå i gang.

Har du lavet noget lignende - eller har du gode råd til denne strikke-teknik er du meget velkommen til at komme med en kommentar og gode råd :) Har du billeder må du også gerne sende dem til mig - så vil jeg lægge dem ind her på bloggen så andre også kan blive inspireret. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar