mandag den 4. februar 2013

Håndarbejdsmesse Rødovre 3. februar 2013






Søndag d. 3. februar 2013 var jeg i Rødovre Hallen med mine to børn Sander og Michelle. Jeg var så heldig at vinde 2 stk billetter til Håndarbejdsmessen gennem Familie Journalen. Weeee hvor fedt. Jeg har aldrig haft mulighed for at deltage i sådan en messe da de altid har ligget i Fredericia. Der er temmelig langt for mig at komme til Fredericia - for ikke at snakke om det økonomiske i turen også.
Så alt i alt var det jo en dejlig win-win at vinde billetter og så at det kun tog 1 1/2 time at komme til messen. 

Der summede af hygge og hobby og snurrende symaskiner samt indlæg på scenen af forskellige mennesker fra standene rundt omkring. Der var mere end rigeligt at kigge på og vi nåede jo også kun til stand nummer to i rækken før vi havde købt for de første 200 kr :) Zpaghetti garn til 65 kr pr rulle og en super super fed hæklenål str 12 til kun 35 kr. Den virker godt nok lækker med et super dejligt greb. Det bliver spændende at komme i gang med kurven af den første rulle Zpaghetti.

Jeg har taget en masse billeder fra messen - og hvor der er enkeltpersoner i fokus HAR jeg fået lov at fotografere. Jeg spurgte altid om lov før jeg tog fotos.

Her på billederne øverst sidder mine unger og er kreative hos Frk. Svendsens workshop hvor hun havde fremlagt idéen med at dekorere på gamle LP covers. Det var en kæmpe succes og det blev godt nok nogle flotte billeder der kom ud af det.

Her følger lidt collager med forskellige fotos fra dagen 



Det var absolut et besøg værd og en dag jeg og børnene sent vil glemme. Jeg har ligeledes i dag læst at det var så stor en succes at messen gentages igen til næste år d. 31. januar, 1. og 2. februar - så nu har vi alle noget at glæde os til.

Jeg vil her lige uploade et par ekstra billeder. Jeg fik købt noget polyester snor til hækling og forsøgte mig her til morgen med lidt sjov. Det er lidt hårdt for fingrene at hækle i - men resultatet bliver faktisk rigtig fint.
Mønsteret er taget med inspiration fra Irene-From.dk og bare lavet i mindre størrelse. Blomsten er hæklet af noget sølvgarn jeg også købte på messen.

Jeg lægger flere billeder ind af mine indkøb lidt senere når jeg har fået taget nogle fine fotos.


Mærkerne her er også en af mine sidste indkøb fra Ikast Etiket så jeg kan "dekorere" mine kreationer med mit eget mærke. Det er lavet til både at sy og stryge hvilket jo gør det hele meget nemmere. Meget hurtig levering og super fin kvalitet. Helt sikkert et sted jeg gerne handler igen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar