torsdag den 28. februar 2013

Lær at hækle Krokodille mønster


Hvis du ikke har noget problem med at lytte til engelsk/amerikanske videoer har Mikey her en fremragende video om at lære at hækle Krokodille mønster. 
Selvom du ikke helt forstår sproget synes jeg den illustrerer fint hvordan mønsteret hækles alligevel. 

Dette mønster kan hækles i praktisk talt hvilket som helst garn og du vil få nogle lækre sjaler, halstørklæder eller andet når du hækler med dette mønster. 

Mønsteret kan også bruges som pynt på hjemmestøvler, tasker, puder m.m. så det er bare kreativiteten der skal udfordres. 

Når du først HAR fanget idéen så kører det bare derud af og så kan du lave alverdens flotte ting og sager.

Rigtig god fornøjelse :)






Lidt nyt krea-køb


Lidt godt krea-køb fra Netto her til aften. De har igen både strikkepinde og strømpepinde, sy ting, knapper og diverse andet godt. 
 En lille taske med blandede knapper i forskellige farver kun 12 kroner. De findes også i sorterede farver.
 Pompom ringe til kun 20 kroner


 Super søde betrukne knapper til kun 20 kr 
 Søde knapper til børnetøjet - 4 x 4 stk for 20 kroner


 stof kridtet til kun 5 kr 
 I X-it foreningens genbrugsbutik i Nykøbing F. (hvor jeg kommer ret ofte) fandt jeg tirsdag aften til det skønne foredrag med Jette Christensen - denne pose blandede godter til kun 25 kr. Jeg kan jo ikke lade sådan en pose ligge og måtte jo have den med hjem. Herunder er så billeder af indholdet. Tror da det var en ret god forretning jeg lavede der. 





tirsdag den 26. februar 2013

Rammende foredrag i X-it foreningen


  Et rammende foredrag fyldte min aften 

X-it foreningen i Nykøbing Falster er et værested oprettet med henblik på mennesker der er kommet ud af et misbrug af den ene eller den anden art. Et sted hvor der er forståelse og empati for den enkeltes situation uden at man dermed behøver at forklare sig. 
Et initiativ taget på baggrund af enkelte personers erfaring med manglende steder at gå hen når først man står der - alene - efter en vellykket behandling og man nu skal starte helt forfra i livet igen.

Jette Christensen som var en af tovtrækkerne til at starte X-it i Nykøbing F. holdt i aften foredrag i X-it foreningens genbrugsbutik nr. 2 i Lindholmcenterets gamle banklokaler. Her er der indrettet en super dejlig og hyggelig café hvor der kan købes kaffe, te, sodavand og kage.



Jette er en skøn kvinde på kun snart 60 år. Jette har været clean i 4 år nu hvilket er FANTASTISK. 

Jette har valgt at dele sine oplevelser med os andre i form af at hun har haft en artikel i vores lokalsprøjter, været i radioen og nu er hun startet med at afholde foredrag hvor hun fortæller åbent om det at være barn af misbrugere, selv at blive misbruger, behandlinger, folks fordømmende ord, blikke, tanker, følelser eller manglen på samme, for til sidst at slutte af med en succeshistorie om at have været clean i 4 år og nu have et værdigt liv med indhold, kærlighed til livet, følelser, et hjem, penge på kontoen og mad i køleskabet.
En så gribende fortælling at man sidder med tårer i øjnene og virkelig lever sig med ind i hendes liv og næsten kan mærke lidt af den smerte hun har gennemgået - for at mærke den fuldstændig kommer man aldrig til medmindre man helt selv har været der.

Jette har i dag viet sit liv til at gøre en indsats og række en hånd ud og prøve at hjælpe andre i samme situation. At starte et liv forfra når man har været i en "sideløbende verden" uden følelser, tanker eller omsorg. Hvor eneste mål hver dag var at skaffe penge til nye stoffer. Det er slet slet ikke nemt. Her mener Jette at det danske samfund mangler nogle støttepersoner der simpelthen står klar når folk bliver udskrevet fra den ene eller anden behandling. Et menneske der står der til at hjælpe på vej, få styr på livet og de simple ting en misbruger ikke har brugt energi på. Det at få et sted at bo igen. At få mad. At komme i bad. At finde tilbage til familie og finde et nyt netværk. Det kan være utrolig hårdt og meget svært for mennesker der bare står der helt alene efter en behandling eller indlæggelse af længere varighed. En udskrivelse til intethed. Hvem kan klare dette alene??? Nej - det er vist de færreste.

Jeg har den dybeste respekt for Jette Christensen. Det at hun i dag står og fortæller åbent om et liv under miserable forhold og det at forhutle sig gennem tilværelsen. At finde "hjem" til livet igen. Det kræver godt nok mod. Det mod har Jette og jeg synes at hun fortjener et stående bifald. Det bifald får du i hvert fald af mig Jette <3

Tak for en indholdsrig og gribende aften. Gid du må række rigtig langt ud i rækkerne så der er nogen der forstår hvor stort behovet er for hjælp.

mandag den 25. februar 2013

Og så......

Så blev den færdig. Det blev den faktisk allerede i nat, men da jeg lige havde brug for lidt søvn blev knapperne først syet på nu. Dette er så det færdige resultat. Det blev da meget godt eftersom det er mit første "babyprojekt". Et emne til min julehjælp er på plads.



søndag den 24. februar 2013

Det jeg har lavet.....

Her er et nyt projekt jeg har arbejdet på her i aften. En skøn lille trøje med raglanærmer til en skøn lille prinsesse. Hvem denne prinsesse er vides ikke endnu. Jeg øver mig lidt så jeg kan lægge noget godt og brugbart i puljen i min julehjælp indsamling.
Laver du også lidt kreativt og kunne tænke dig at donere en ting til min julehjælp kan du læse mere i fanen " julehjælp - en fremstrakt hånd i 2013"





lørdag den 23. februar 2013

En anden rulle Zpaghetti

 Så kom billederne med resultatet af den anden rulle Zpaghetti "garn" jeg købte på Håndarbejdsmessen i Rødovre. 
3 kurve i god størrelse. Denne rulle var en anelse tyndere i "garnet" og jeg brugte en hæklenål str 10 mm. Den første rulle jeg lavede kurv af var skåret tykkere så jeg brugte en str 12 med den. Det skal man lige være opmærksom på når man køber en rulle Zpaghetti. Du får aldrig 2 helt ens ruller. Alt er skåret af rester og forhandleren kan heller ikke skaffe dig 2 ens ruller på bestilling. Man får hvad der er til rådighed. Det kan være et problem når man skal lave f.eks. kludetæpper eller større projekter hvor man bruger mere end 1 rulle. Til en godt stort rundt kludetæppe går der 5 ruller Zpaghetti til. Du kan så ikke få dem helt ens - medmindre du er rigtig heldig - så her kræves lidt kreativitet og farvevalg i stedet, men er det ikke også hele charmen ved at lave den slags????



 Her har jeg lavet 3 små kurve i stedet for en stor. Den første er faktisk på det nederste billede. Jeg måtte prøve mig lidt frem så jeg kunne få mest ud af denne rulle. Den blev ca 35 cm i diameter. Det er en fin størrelse.
 Dernæst lavede jeg en lidt mindre - jeg vil sige den er på størrelse med en god stor urtepotteskjuler. Den kan anvendes til mange forskellige ting. Strikkepinde, malerpensler, som vase-skjuler eller andet.
Den sidste jeg lavede (som er på billede nr. 2) er en god størrelse til hårbørster og kamme - eller til skrivebordet til skriveredskaber, eller hæklenåle, sakse .. ja U name it.




Resterne har jeg som sagt brugt kreativt også :D Jeg ved ikke om det er så specielt - men så gik INTET til spilde. Jeg har hæklet armbånd. De første rester har jeg hæklet og derefter har jeg hæklet ovenpå med en tynd guldtråd. Det på min arm har jeg hæklet sammen med en tynd kæde jeg har købt til kreativitet før jul. Jeg vidste på det tidspunkt ikke rigtig hvad jeg skulle bruge kæden til - men det kom helt af sig selv nu sammen med resterne af mit Zpaghetti.
Jeg ELSKER Zpaghetti. Det er lidt dyrt at købe en rulle ( i hvert fald for mig) så derfor går jagten nu ind på T-shirts der alligevel ikke er bedre værd end at klippe op til "hækle-garn".
Her har jeg (ved hjælpe af Alexandras blog igen) fundet en video på YouTube der viser på en fin måde hvordan man nemmest selv laver sit Zpaghetti, så nu går jagten ind på t-shirts i klædeskabet.

fredag den 22. februar 2013

Spice up dit hæklegarn




Jeg kom forbi denne blog hvor der faktisk var en masse søde og gode idéer som jeg vil lede videre til jer derude.
Jeg tager selvfølgelig ikke noget fra andre bloggere - men deler ganske enkelt deres knald gode idéer videre og linker naturligvis til deres blog - det er den respekt man må vise andre kreative skønheder derude i den ganske verden.
Denne idé med at “spice” hæklegarnet lidt op med en sytråd - er jo super simpel men absolut fantastisk god. Så billederne taler lidt for sig selv.
Vil du se hvor idéen kommer fra - så kig endelig på Alexandras blog her : http://newcrochet.blogspot.fr/

Skulle du være i tvivl om hvad idéen egentlig går ud på - så er det at hækle med bomuldsgarnet sammen med en farve sytråd der matcher. Derved får du en sjov effekt i det du hækler. Prøv dig frem med forskellige farver blandet sammen.
Måske kan du også prøve at hækle noget andet med - når du hækler. Prøv med en tynd kæde eller andet. Kun fantasien sætter grænser.

En anden ting du kan hækle med nu er kassettebånd ... se her :

 Dette billede er også fra Alexandras blog



onsdag den 20. februar 2013

Mit forår

Det her er mit tegn. Mit tegn på at de lysere tider er på vej. Hele min kæmpe have -bestående af faktisk to haver - er overdynget med gule erantis og vintergækker.
Mit humør løftes mange grader ved synet af de små skønheder og mit næste store øjeblik kommer når mit tulipantræ blomstrer i april.
Vinteren har været lang og kold og jeg synes den har været ekstra lang denne omgang. Så ja tak nu må foråret gerne melde sin ankomst sådan rigtig for alvor.



tirsdag den 19. februar 2013

Mangler du et guldarmbånd?

I mangel af de gyldne smykker kan du hurtigt lave dig et armbånd selv.

Træk lidt perler på din guldsnor.
Slå masker op så længden passer med omkredsen på dit håndled.
Hækl med alm fastmasker indtil du synes der skal en perle frem. Træk en perle helt op til masken og hækl videre til du synes den næste perle skal frem.
Sådan fortsætter du til armbåndet har den bredde du kan lide.
Den sidste perle trak jeg på i enden så den kan fungere som knap. I modsatte ende hæklede jeg 4 luftmasker som knaphul.
Hurtigt billigt og ikke mindst nemt.











Rester fra en Zpaghetti rulle

Efter art have hæklet lidt med Zpaghetti "garn" er der naturligvis lidt rester til overs. Her har jeg brugt resterne og hæklet nogle spændende armbånd. Kan du bruge idéen så tag for dig :)











mandag den 18. februar 2013

en rulle Zpaghetti ......





Den første rulle Zpaghetti garn købt på håndarbejdsmessen i Rødovrehallerne er nu endelig blevet til en kurv. Ja - der gik en hel rulle til pånær et par meter som efterfølgende er hæklet til armbånd.

Det er tungt og hårdt at hækle med - men til gengæld går det hurtigt med at få lavet noget ud af det - så en lidt øm skulder kan godt gå an.

Det er nogle fede mønstre der kommer ud af sådan en hækling af Zpaghetti "garnet" og jeg er helt sikkert ikke færdig med at hækle af det. 

Den næste rulle skal nok bruges på et par kurve i en mindre størrelse - lækre det bliver de altså :)


5000 sidevisninger ... jubiiiiiiii



Så nåede jeg et magisk tal i mine sidevisninger :) jubiiiii... hvor skønt :)

og de 50 faste læsere er også i hus - så jeg håber virkelig at der sidder mange derude og synes godt om min blog og dermed også linker til de forskellige indlæg og give aways der ligger her og venter :)

Tjek lige denne give away her  som udløses ved 100 faste læsere :) 

Måske kender du nogen der kunne tænke sig at være med ??? naboen? veninden? svigermor? mor ? bedstemor? venindens mor? venindens nabo? kusinen? ja - du ved selv bedst hvem du kunne tænke dig at invitere med ind og deltage :)

Bare skynd jer - for jeg kan næsten ikke vente med at få givet denne skønne vidunderlige taske ud til en rigtig heldig vinder <3

En vinder er fundet........



Der er trukket et vindertal mellem numrene:
1 og 17
Vindertallet er:
 

Kommentar nummer 5 i min give away tilhører Maria Seidelin

Tillykke med din nye bog Maria

du vil modtage en mail snarest

Tak fordi du og I andre ville deltage og husk at deltage i min anden give away også :) I må også gerne invitere alle andre med herind så vi hurtigt kan blive 100 faste læsere <3